top of page

Grænsekontrol skyld i opsigelser i KBH

  • Forfatters billede: Malene Rønnest Nielsen
    Malene Rønnest Nielsen
  • 4. feb. 2016
  • 2 min læsning

Grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige kan resultere i en transporttid på hele tre timer.

Den 4. januar i år indførte den svenske regering grænsekontrol mellem Danmark og Sverige. En kontrol som måske vil sætte sine spor på det danske arbejdsmarked.

Det har været en kendt sag i mange år at mange arbejdspladser i København har været optaget af svenskere fra vores naboland. Arbejdsdygtige individer der frit har kunne pendle frem og tilbage på den korte strækning.

Som følge af flygtningekrisen det seneste års tid, valgte den svenske regering i år at indføre midlertidig grænsekontrol for at dæmme op for flygtningestrømmen. Men den midlertidige løsning er efterfølende blevet fornyet igen og igen.

I et interview med Politiken den 7. januar, konstaterer den svenske regering at kontrollen ikke vil blive annulleret foreløbigt.

Den fortsatte grænsekontrol er dog ikke kun med til at stoppe flygtninge. Nu står svenske pendlere frem med konsekvenserne bag ID-kontrol og de forlængede rejsetider.

For togene er netop propfyldte og en tur hjem fra arbejde for en svensk pendler som f.eks. Eva Joensuu kan hurtigt komme til at tage tre timer. En tur der normalt var en del af hverdagen men som nu skaber både stress og uvisthed.

- "Mine tanker kredsede meget om det her, hvordan skal næste dag gå, og hvornår mon jeg kommer jeg hjem? Jeg havde ingen energi til at lave noget som helst og blev ganske enkelt deprimeret", siger hun i et interview med DR.

Desværre har ændringerne i Joensuus daglige rutine betydet at hun har været nødsaget til at opsige sit job i København og søge nyt i Sverige. En beslutning hun måske ikke er alene om.

- "Jeg er måske den første, men jeg bliver ikke den sidste, som må give op og kapitulere", siger hun.

Det er endnu uvist hvor længe grænsekontrollen kommer til at være at finde mellem Danmark og Sverige, men på længere sigt er det svært at se bort fra, at kontrollen kan betyde endnu flere opsigelser på det danske arbejdsmarked.

 
 
 

Comments


Tip os

Har du en god historie? 

 

Skriv til os på tip@lordikoebenhavn.dk

 

Kommer din historie med i dagens udsendelse, kvitterer vi med en flaske vin.

Web-TV

Fik du ikke set dagens udsendelse?

 

Se den her!

Mest læste

All rights reserved TVM10 DMJX

© 2023 by "This Just In". Proudly created with Wix.com

bottom of page